De syngende klitter - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Museet for Islamisk kunst - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Museet for Islamisk kunst
4-hjulet køretøj i ørkenen - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
4-benet køretøj i ørkenen - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
4-hjulet køretøj i ørkenen
4-benet køretøj i ørkenen :-)
Annette på Quadbike - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Bulbul (Pyconotus leucotis), Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Annette på Quadbike
Bulbul (Pyconotus leucotis)
The Pearl - 1200 HK, Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
The Pearl, Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
The Pearl - 1200 HK
The Pearl
Familiebil, Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Annettes Ferrari - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Familiebil
Annettes Ferrari
Doha Skyline - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Doha Skyline
Kaffekanden - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Al Rumaila park - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
"Kaffekanden"
Al Rumaila park
Her mødes fortid og nutid - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Perlemuslingen ved Cornichen - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Her mødes fortid og nutid :-)
Perlemuslingen ved Cornichen
??? - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Islamisk kunst - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Det ridende politi - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
???
Islamisk kunst
Det ridende politi
Souq Waqif - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Souq Waqif - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Souq Waqif
Souq Waqif
Doha Zoo - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Villaggio - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Doha Zoo
Villaggio
Saloon - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Knowledge Enrichment Centre - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Saloon :-)
Knowledge Enrichment Centre
Al Fanar - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Doha by night - Doha, Qatar - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Al Fanar
Doha by night

Qatar: Doha

Annette og Erik rejser:

 

Doha, Qatar - Annette og Erik rejser

 

Qatar: Vi fik lejlighed til at besøge Qatar i foråret 2011, inviteret af en bekendt som bor og arbejder i Doha. Det blev et interessant ophold i et land, som man ikke umiddelbart ville vælge som rejsemål, men som helt klart var en fantastisk, spændende og god oplevelse, med et kig ind i en kultur vi ikke kender så meget til. På grund af de meget høje sommertemperaturer, med en dagstemperatur på 45-50 grader celsius, er det bedst at besøge landet i vinterhalvåret. Der er flere selskaber som flyver til Qatar, bl.a. Turkish Airlines, som vi fløj med. Vi fløj fra København til Istanbul og derfra videre til Doha, en tur på sammenlagt 7 timer. Visa købes i lufthavnen ved indrejse til Qatar, vi gav ca. 150 Danske Kr. pr. person.

Lidt facts: Qatar ligger på en lille halvø i den arabiske golf og grænser op til Saudi Arabien.
Arealet er ca. ¼ del af Danmarks, og det meste af det er ørken. Befolkningstallet er ca. 1,7 millioner, hvoraf ca. halvdelen bor i hovedstaden Doha. Godt 75 % af befolkningen udgøres af udlændinge, heraf en stor del fra Asien. Olie, naturgas og den dermed forbundne industri er den vigtigste økonomiske faktor i landet og er medvirkende til, at Qatar er et af verdens rigeste lande. Landet regeres af emiren og hans familie.

Islam: Den officielle religion er Islam, og der er mange både små og store moskeer, hvor der bliver kaldt til bøn flere gange i løbet af dagen. Der er forbud mod alkohol i landet, dog undtaget visse hoteller og restauranter der serverer for udlændinge, ligesom udlændinge efter en længere periodes ophold kan få en tilladelse til at købe alkohol i særligt udvalgte butikker. De fleste qatarier går klædt i deres traditionelle dragter, mændene i hvidt og kvinderne i sort. Af respekt for kultur og tradition bør turister klæde sig efter forholdene, dvs. at kvinder ikke bør gå i shorts, korte kjoler/nederdele og soltoppe. Begge køn bør undgå at vise knæ, skuldre og bar mave og gå i stramtsiddende tøj. Badetøj benyttes kun ved særlige pool-områder og strande. Man skal selvfølgelig også vise respekt når man fotograferer personer og altid spørge om tilladelse først. De fleste kvinder og mange ældre bryder sig ikke om at blive fotograferet.

Ørkenen: Qatar er et ørkenland, og selvfølgelig skulle vi se ørkenen. Den første dag kørte vi til de ”syngende klitter”. På grund af sandets sammensætning, samt de rigtige vind- og fugtighedsforhold, skulle klitterne efter sigende give lyd fra sig. Vi hørte dog ikke megen ”syngen”- det skulle dog lige være vindens tuden i de mange tomme flasker, som desværre lå spredt i området. Derefter kørte vi til stranden ved Umm Sa'id ca. 20 km. syd for Al Wakra. Det første stykke vej var der bare fladt med sand og sten. Vi så enkelte ”vilde” kameler og undervejs passerede vi flere olieindustri anlæg, hvorfra vi kunne se flammer, de såkaldte ”flares”, fra tårnene. Derefter kom de ”rigtige” sandklitter, som jo er det vi forstår ved en ørken! Her ligger også et indhegnet område, Sealine Beach Resort, hvor man mod behørig betaling kan benytte badestranden. Der blæste en ren pelikan, da vi kom derud og sandet føg omkring fødderne af os. Det er utroligt flot at se de store sandklitter nå helt ud til havet. Næste dag var vejret bedre og vi tog derud igen, denne gang også for at køre en tur på de små firhjulede motorcykler, ”Quadbikes”, som kan lejes alle vegne langs vejen ud mod stranden. Det virker som om de fleste qatariers og andres fritidsfornøjelse er at køre rundt i ørkenen og fræse op og ned af klitterne på enten motorcykler eller i firhjulstrækkere. De mange hjulspor, motorstøjen og det meget affald, der flød rundt omkring, var noget der ikke rigtig passede i vores noget romantiske, forestilling om ørkenen.

Doha: Det mest slående, når man bevæger sig rundt i Doha, er de mange nye byggerier. Der er kraner overalt og meget bliver revet ned for at vige pladsen for nyt, oftest fantasifuldt udformet byggeri i glas og stål. En tur ud i Dohas ”financial” center viser tydeligt de mange forskellige skyskrabere. Ved kysten ligger også en bådlignende bygning, Knowledge Enrichment Centre, som viser billeder og modeller af Doha før og nu, samt byggeplaner frem i tiden. Der er gratis entre.

The Pearl er et nyt bolig og forretningsområde bygget på kunstige øer i en lagune. Området er kæmpestort og under stadig udbygning. Husene er omkring 20-25 etager høje, og den del vi besøgte var bygget i arabisk stil. Butikkerne var meget eksklusive, et sted solgte de bl.a. Ferrari og Maserati, og i den tilhørende marina lå der mange store og dyre lystbåde.

Trafikken i Doha er ret heftig, og der bliver kørt vanvittig stærkt. Da benzinprisen er ca. 1/10 af hvad det koster i Danmark, er der mange biler på vejene, selvfølgelig er mange af disse store og dyre 4-hjultrækkere, det er ganske givet den bedste måde at komme frem på. Der er ikke mange fortove endsige fodgængerfelter, og det er med livet som indsats når man som os forsøgte at krydse vejene. Derfor ser man ikke mange fodgængere i byen, men da taxier, både de officielle og de mindre officielle, er meget billige, kan man komme rundt i byen på denne mindre ufarlige måde, selvom mange chauffører også kaster sig rundt i trafikken med dødsforagt - måske er det fordi de ikke kan læse vejskiltene. (Se billede i venstre side).

 

Museet for islamisk kunst og kultur er et af de flotteste byggerier i Doha. Bygningen er tegnet af M.Pei, som også stod for pyramiden ved Louvre i Paris. Bygningen er tegnet med udgangspunkt i islamisk arkitektur og rummer også nogle fine udstillinger. Der fører en flot allé op til museet og bygninger er omgivet af flotte terrasser, en af dem med springvand og udsigt over det turkisblå vand til Doha skyline. Museet ligger ved Cornichen. Museet er virkelig værd at besøge og der er gratis entre.

Cornichen er en bred strandpromenade, som går langs vandet og ud til Financial center. Vi gik turen fra det islamiske museum og ud til Financial center. Langs med Cornichen var der små parker, græsplæner, palmer og blomsterbede, som alle bliver vandet, selvom vand jo er en knap ressource i området. Kigger man lidt udenfor og omkring Doha anes ørkenen, selvom man flere steder kan se, at områderne er ved at blive tilplantet. Ved Cornichen findes også den store perlemusling, en vandfontæne som skal symbolisere at Qatar tidligere bl.a. levede af perlefiskeri. Undervejs passerer man et havneområde med gamle traditionelle træbåde, Dhows.

I centrum finder vi også det gamle Al Koot fort, nok en af de eneste eksisterende ældre bygniger i Doha. Lige overfor ligger markedet Souq Waqif. En labyrint af små overdækkede gader med butikker, der sælger alt fra krydderier, parfumer, souvenirs, køkkengrej og sko, til tørklæder og tøj, herunder traditionelle Qatar dragter. Et spændende sted at tilbringe tiden, og skulle man blive sulten eller tørstig er der mange små traditionelle spisesteder, samt restauranter med menukort fra hele verden og endda et sted, hvor der sælges italiensk is. Flere steder kunne man iagttage de arabiske kvinder på indkøb, oftest fulgt af en ældre herre med trillebør, som for ganske få penge transporterede indkøbsposerne. Der er mange små markeder og forretningsgader, nogle steder sælger de kun elektronik, andre steder tøj og kufferter for ikke at forglemme den såkaldte ”guld Souq”, med alt hvad hjertet begærer af smykker i ægte guld. Tæt på Souqen ligger Al Fanar, et Islamisk kulturcenter hvis minareat minder os om Babelstårnet. Flere steder i Doha er der små, nogle steder slumagtige beboelsesområder for de østasiatiske arbejdere. Her findes også et utal af små virksomheder, frisører, autoværksteder mv. samt forretninger, hvor varerne er ret billige, da beboerne i området jo ikke tjener ret mange penge. Som modsætning hertil findes der utallige store og moderne indkøbscentre, som sælger dyre og eksklusive udenlanske designervarer, herunder Villaggio.

Villaggio ligger lidt udenfor Doha. Forretningsgaderne er opbygget som gader i Italien, specielt Venedig, der løber endda en kanal gennem centret, hvor man kan få en tur i gondol, hvor gondolieren, som ikke er italiener, men oftest filippiner er iklædt den ”rigtige” stribede trøje. Loftet er malet så det ligner en himmel med skyer, der er små ”parker” med kunstgræs og bænke og derudover selvfølgelig en masse butikker som sælger dyre mærkevarer. Inde i centret findes også en ishockey arena, hvor Qatars ishockey hold træner. Hele centret er ganske flot, men en lidt surrealistisk oplevelse, bl.a. spiste vi pizza under en kuppel, der lignede Pantheon i Rom, og vi oplevede også at spise på en kinesisk restaurant, placeret på en kopi af en Venetiansk bro i et arabisk land. Inde i centret ligger også et helt tivoli kaldet Gondolania.

Zoo: Tæt på Villaggio ligger Doha Zoo, som vi også besøgte, en ganske traditionel zoo, som vi kender dem fra tidligere i Danmark. Det var utrolig billigt for entre: 5 QR. (7,50 kr. pr. person).

 

Fugleliv: Udover dem i Zoo så vi også et par andre fuglearter, bl.a. var der en stæreagtig fætter, som vækkede os hver morgen ved at skræppe eller synge på vores altan, vi fandt senere ud af fuglen hed en Myna. Ved Cornichen mødte vi en sort hejre og flere Bulbul. Vi har fået foræret en rigtig flot fuglebog, med flotte billeder og beskrivelser af Qatars fugleliv. ”Common birds of Qatar” af Hanne og Jens Eriksen, samt Frances Gillespie. Bogen er sponsoreret af Maersk Oil.

Sport: Der er mange sportsbegivenheder i Qatar, bl.a. WTA tennis med danske Caroline Wozniacki, cykelløb - Tour of Qatar, og mere lokalt - kamelvæddeløb. I 2022 er Qatar vært for fodbold WM, forberedelserne er for længst gået i gang.